Print this page

Dræbergopler

Dræbergoplen i danske farvande

 

Hans Ulrik Riisgård, professor, ph.d. & dr. scient.

 Marinbiologisk Forskningscenter (Syddansk Universitet), Hindsholmvej 11, 5300 Kerteminde  Email: hur@biology.sdu.dk

_________________________________________________________________________

En hidtil ukendt ribbegople i danske farvande blev i sommeren 2007 for første gang observeret i større mængder, især i Limfjorden. Ribbegoplen (Mnemiopsis leidyi), der i pressen fik navnet "dræbergoplen", er kendt som en invasiv art i Sortehavet, hvor den gjorde stor skade på fiskeriet i slutningen af 1980'erne. Måske er dræbergoplen ved at etablere sig permanent i de danske farvande. Derfor følges udviklingen, blandt andet genne folkelige indberetninger, da der ikke findes noget officielt overvågningsprogam, som indbefatter gopler. 

 _________________________________________________________________________

 

 

 Ribbegople ødelægger fiskeriet i Sortehavet

I begyndelsen af 1980'erne dukkede en oprindelig østamerikansk ribbegople op i Sortehavet. Denne 'dræber-ribbegople', Mnemiopsis leidyi - udtales "nemi-opsis" - var utilsigtet blevet indslæbt med tankskibenes ballastvand. I de følgende år tog ribbegoplen imidlertid eksplosivt til i antal, og i 1988 udviste den masseforekomst. Sammenfaldende med ribbegoplens tiltagende udbredelse og tæthed observeredes en drastisk reduktion de zooplankton-organismer, som ribbegoplen lever af. Konsekvensen var et totalt sammenbrud af Sortehavets store fiskeri af især ansjos og brisling, der lever af zooplankton, især vandlopper (copepoder). Men også fiskeriet af hestemakrel, der lever af de zooplankton-ædende småfisk gik dramatisk ned. Ribbegoplerne havde ædt ikke blot fiskenes føde, men også påvirket fiskebestandene direkte ved at æde fiskenes æg og nyklækkede larver. Fra Sortehavet spredtes Mnemiopsis-ribbegoplen i de næste 2-5 år til det Asovske hav, Marmarahavet, det Agæiske hav, det østlige Middelhav og til det Kaspiske Hav med de samme fatale økologiske og økonomiske skader som i Sortehavet (Fasse & Bayha 2006, Wagget & Sullivan 2006).

 

 

Mnemiopsis-ribbegoplen kommer til Holland

I august og november 2006 registreredes den invasive Mnemiopsis-ribbegople for første gang langs den hollandske kyst, ofte i ekstremt store mængder. Ballastvand fra de store skibe, som anløber Antwerpen og Rotterdam, havde bragt ribbegoplen til Holland, hvorfra den nu har bredt sig til de nordeuropæiske farvande. Det er en ret alarmerende udvikling, som må følges nøje, fordi betydelige skadeeffekter på fiskeriet ikke kan udelukkes. I de sidste 20 år er temperaturen steget stødt i Nordsøen, og ikke mindst de seneste års varmerekorder har givet den invasive ribbegople særligt gode betingelser for at ikke blot at overleve, men også  formere sig og stige i antal år for år. 

 

 Ribbegoplen Mnemiopsis leidyi, fanget i Kerteminde Bugt den 16. marts 2007. Foto: Hans Ulrik Riisgård

 

 

Ribbegoplen nu i havet omkring Fyn

Fra Holland har ribbegoplen bredt sig i den sydlige del af Nordsøen og videre op i Skagerrak og Kattegat. I efteråret 2006 blev Mnemiopsis-ribbegoplen observeret langs den svenske vestkyst. I slutningen af februar 2007 blev den observeret i Lillebælt, og den 16. marts 2007 blev den 2-3 cm ægformede ribbegople registreret af Marinbiologisk Forskningscenter i indkommende vand fra Storebælt til Kerteminde Fjord. I de sidste 20-25 år er gennemsnitstemperaturen i havet omkring Fyn steget omkring 2 grader, og det er i biologisk sammenhæng temmelig meget. Måske er vandet nu varmt nok til at Mnemiopsis-ribbegoplen kan etablere sig med mange individer og med deraf følgende masseforekomst og mulige skader på fiskeriet. Det er dog også muligt, at det ikke går så galt, fordi ribbegoplernes naturlige fjende nummer ét, nemlig melongoplen, Beroe cucumis, allerede findes i vores farvande.    

 

Ribbegoplen Mnemiopsis leidyi, fanget i Kerteminde Bugt den 16. marts 2007. Foto: Hans Ulrik Riisgård

 

Lidt om ribbegoplers biologi

Ribbegopler er kugle- eller ægformede, helt gennemsigtige, geléagtige dyr, der lever af zooplankton, fiskeæg og -larver. På overfladen findes 8 striber eller "ribber", der løber fra pol mod pol. Hver ribbe består af en række små, tværstillede blade, der igen er sammensat af sammenklæbede kæmpe-cilier (fimrehår). Bladene er i stadig bevægelse og bruges til svømning. Under svømningen vender munden opad. De fleste ribbegopler som eksempelvis stikkelsbærgoplen Pleurobrachia pileus - men ikke Mnemiopsis leidyi - har to, ofte meget lange, grenede tentakler, der udspringer fra hver siden af den kugleformede krop. Tentaklerne er udstyret med klæbeceller (colloblaster); men mangler nældeceller som hos vandmænd, brandmænd og andre ægte gopler, som ribbegoplerne rent faktisk ikke er nært beslægtede med. I den modsatte enden af munden findes et ligevægts-organ (statocyst), som hjælper med at koordinere dyrets bevægelser ved at påvirke svømme-ribbernes bevægelser. Mnemiopsis-ribbegoplen har lige som sin nære slægtning Bolinopsis infundibulum to mund-lapper (oral lober), som anvendes til fangst af zooplankton og fiske æg og -larver (Waggett & Costello 1999, Costello et al. 1999). Ribbegoplerne er hermafroditter og danner både ægceller og spermatozoer, og de har muligvis selvbefrugtning. Larverne af nogle arter ribbegopler bliver kønsmodne og forplanter sig allerede inden de udvikles til normale voksne individer. Det betyder, at ribbegoplerne har en kolossal evne til at blive til mange individer, hvis føden og de rette betingelser er til stede. En ribbegople kan begynde at producere æg et par uger efter klækning, og i løbet af de følgende 10 dage, kan den producere op til 12.000 æg. Alle ribbegopler kan lyse i mørke (bio-luminescens), men man ved dog ikke, hvilken mulig funktion, den selvlysende effekt har (Riisgård 2007)

 

 

Mnemiopsis leidyi fanget i Kerteminde Bugt. Foto: Hans Ulrik Riisgård

 

Ribbegopler i danske farvande

 

 

I de danske farvande, fra Nordsøen til den vestlige Østersø, træffer vi ofte den lille "stikkelsbærgople" (Pleurobrachia pileus), der er kugleformet med en diameter på 1-2 cm og forsynet med 2 lange tentakler. Desuden findes også almindeligt forekommende "tolappet ribbegople" (Bolinopsis infundibulum), der er ægformet, 5-10 cm høj, og forsynet med to lapper, som den fanger sit bytte med. Denne almindeligt forekommende koldtvands ribbegople minder meget om 'dræber-ribbegoplen' (Mnemiopsis leidyi), som indtil for nylig ikke er set i de danske farvande. Faktisk kræver det nogen ekspertise at skelne de to arter af tentakelløse ribbegopler fra hinanden (se Fig. 2). Endelig findes i danske farvande "stor ribbegople" også kaldet "melongople" (Beroe cucumis), der er tøndeformet op til 10-15 cm lang (se Fig. 4). Den æder især andre ribbegopler, som den sluger gennem sin store spalteformede mund. Måske bliver melongoplen redningen for fiskeriet i de danske farvande, fordi melongoplen er Mnemiopsis-ribbegoplens fjende nummer ét. Først da melongoplen også blev indslæbt til Sortehavet, begyndte det at gå tilbage for den invasive Mnemiopsis-ribbegople. Se også de senere års undersøgelse af Mnemiopsis' forekomst og økologiske effekter i Limfjorden (Riisgård et al. 2007, 2012a&b&c).  

 

 

Altfortærende grovæder

De første, mindste stadier af Mnemiopsis leydie har to lange tentakler med sidegrene (tentakulat-stadium). Men når ribbegoplerne bliver større end 6-7 mm, degenererer de lange tentakler, og et nyt lobat-stadium dannes. Små fangst-tentakler langs læbekammen, der omgiver mundregionen, vokser frem samtidig med at mund-lapperne (oral loberne) bliver større. Denne metamorfose indebærer et skift i den basale mekanisme for byttedyrfangst.  I tentakel-stadiet fanges byttedyrene, når de af sig selv svømmer ind i de lange, klæbende tentakler, der hænger stille eller langsomt trækkes efter ribbegoplen som et stort vod ("ambush feeding"). I det lobate stadium indfanges fiskeæg, muslingelarver og andre langsomme byttedyr i en vandstrøm skabt af vandpumpende cilier, hvorved byttet føres i kontakt med de små tentakler (tentilae), som omgiver mundregionen. Hurtigere byttedyr som vandlopper flygter væk, når de mærker et sug. Disse byttedyr fanges i stedet ved sammenstød med de store oral-lapper. Ved hjælp af kam-cilierne ("ribberne") svømmer ribbegoplen fremad med mund-lapperne slået ud til siden, og når der opnås kontakt med en vandloppe eller et andet byttedyr, bøjer mund-lapperne sig indad, så byttet hastholdes. De to måder at fange bytte på gør, at Mnemiopsis-ribbegoplen er meget bredspektret i sit fødevalg - den er en altfortærende grovæder uden appetitregulering. 

 

 

  REFERENCER  

Costello, J.H., Loftus, R., Waggett, R. (1999). Influence of prey detection on capture success for the ctenophore Mnemiopsis leidyi feeding upon adult Acartia tonsa and Oithona colcarva copepods. Marine Ecology Progress Series 191: 207-216 

 

Faasse, M.A., Bayha, K.M. (2006). The ctenophore Mnemiopsis leidyi A. Agassiz 1865 in coastal waters of the Netherlands: an unrecognized invasion? Aquatic Invasions 1(4): 270-277  

 

Huwer, B., Stoor-Paulsen, M., Riisgård, H.U., Haslob, H. (2008). Abundance, horizontal and vertical distribution of the invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi in the central Baltic Sea, November 2007. Aquatic Invasions 3(2): 113-124 (download) 

 

Riisgaard, H.U. (2007). Invasiv Mnemiopsis-ribbegople i danske farvande. Vand & Jord nr. 3, s. 89-90. (download) 

 

Riisgård, H.U. (2008). Dræbergopler i danske farvande. Naturens Verden nr. 7/8, s. 2-9 (download) 

 

Riisgård, H.U., Bøttiger, L., Madsen, C,V., Purcell, J.E. (2007). Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi in Limfjorden (Denmark) in late summer 2007 - assessment of abundance and predation effects. Aquatic Invasions 2(4): 395-401. (download) 

 

Riisgård, H.U. L. Bøttiger, Madsen, C.-M. V. (2007). Forekomst og udbredelse af den invasive ribbegople Mnemiopsis leidyi i Limfjorden i august og september 2007 - vurdering af mulige effekter. Rapport fra Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet. 25. september 2007, pp. 47.(download) 

 

Riisgård, H.U., Tendal, O. (2010) Invasive comb jellies (Mnemiopsis leidyi) in Danish waters. Pool32Mag, vol:2, p. 212-225 (E-publication in fly fishing e-magazine): published 25 September 2010 online, see link www.poll32mag.blogspot.com).

 

Riisgård, H.U., Jaspers, C., Serre, S., Lundgreen, K. (2012a). Occurrence, inter-annual variability and zooplankton-predation impact of the invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi and the native jellyfish Aurelia aurita in Limfjorden (Denmark) in 2010 and 2011. BioInvasions Records 1(3): 145-159. (download)

 

Riisgård, H.U., Madsen, C.V, Barth, C., Purcell, J.E. (2012b). Population dynamics and zooplankton-predation impact of the indigenous scyphozoan Aurelia aurita and the invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi in Limfjorden (Denmark). Aquatic Invasions 7: 147-162. (download)

Riisgård, H.U., Andersen, P., Hoffmann, E. (2012c). From fish to jellyfish in the eutrophicated Limfjorden (Denmark). Estuaries and Coasts 35: 701-713. (download)

Riisgård, H.U., Barth-Jensen, C., Madsen, C.V. (2010). High abundance of the jellyfish Aurelia aurita excludes the invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi to establish in a shallow cove (Kertinge Nor, Denmark). Aquatic Invasions 5(4): 347-356 (download).

Tendal O.S., Jensen, K.R, Riisgård, H.U. (2007) Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters. Aquatic Invasions 2(4): 455-460 (download 

 

Tendal, O.S., Riisgård, H.U., Jensen, K.R. (2007). Dræber-ribbegoplen i danske farvande - en folkelig undersøgelse. Dyr i natur og museum. Zoologisk Museum,  nr. 2: 2-5.(download) 

 

Waggett, R., Costello, J.H. (1999). Capture mechanisms used by the lobate ctenophore, Mnemiopsis leidyi, preying on the copepod Acartia tonsa. Journal of Plankton Research 21: 2037-2052  

 

Waggett, R.J. & Sullivan, L.J. (2006). Feeding efficiency of the larval ctenophore Mnemiopsis leidyi A. Agassiz (Ctenophora, Lobata). Journal of Plankton Research 28: 719-723